Gode bade råd

Badesikkerhed

Benyttelse af badebroen er på eget ansvar

I Naturfredningsloven §22 stk.1 fremgår det at “strandbredder og andre kyststrækninger mellem daglig lavvandslinie og den sammenhængende landvegation er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning.  Adgang sker på eget ansvar”. 

Derfor vil færdsel på badebroen også være juridisk på eget ansvar, hvis personer benytter badebroen til at bade fra.  På skiltet ved badebroen fremgår det tydeligt, at benyttelse af badebroen er på eget ansvar.

Strømhuller / hestehuller / revlehuller

Hestehuller kan opstå ved kyster, der har revler. Ved pålandsvind presses vandet hen over revlerne og ind mod land. Vandet skal selvfølgelig tilbage igen og finder derfor det svageste sted i revlen, hvor det på grund af mængden danner et hul i revlen. Da vandmasserne skal returnere på et meget smallere areal vil farten på vandet øges og den opståede udadgående strøm kan blive så kraftig at den kan trække en badende med ud mod havet.

Fanges du i en sådan strøm skal du lade dig føre med udad indtil strømmen aftager og du skal derefter søge ud til en af siderne, og derefter svømme ind over brændingen tilbage ind mod land.

Farlige strømme kan også forekomme omkring høfder, moler og andre former for strandsikring.          

Mere viden om strøm og hestehuller kan du finde på www.kystcentret.dk.

Badning i tordenvejr:                                                                                                              Et  lynnedslag kan slå mennesker ihjel, risikoen for at blive ramt er dog temmelig lille.

Du kan holde øje med hvor langt tordenvejret er væk ved at tælle sekunderne fra du ser lynet til du hører tordenbraget.       Hver gang du har talt til 3 er lynet ca. 1 km. væk.

Når lynet er 3-4 km. Væk, anbefaler vi dig at søge indendørs.

At være i eller blot i nærheden af vande under et tordenvejr, kan være særdeles farligt. Vandet kan lede strømmen, således at et lynnedslag i vandet 100 meter fra dig, rent faktisk kan slå dig ihjel, Hvis du ikke dør med det samme kan du miste bevidstheden og derfor drukne.  Derfor:      Hold dig væk fra vandet i tordenvejr.    

Lad badedyret blive hjemme:   Badedyr:   Hver sommer er leg med badedyr, gummibåde og luftmadrasser årsag til mange redningsaktioner ved de danske strande.                                                                           Nogle er unødvendige og meget kostbare og andre ender med en tragisk drukneulykke.

Lad derfor badedyret blive hjemme, når du tager på stranden.

Nyeste kommentarer

23.06 | 14:53

Hej Leif. Bålet tændes kl.:2100 Mvh. Orla Jensen Bålets Venner

22.06 | 18:30

Hvornår tænders sankt hans bålet

03.06 | 21:57

Sandbroens opsætning er i år umuliggjort p.g.a. usædvanlig stor a...

03.06 | 12:15

Hej. Trappen ligger oppe på broen, og sandbroen ligger i en bunke. Hvad e...